Welcome to rednebula.com
This is the personal site of Bjarne Fich.
Site formerly known as "www.dragonslayer.dk"
Optimized for
Get Firefox!

Følgende er en lille julehistorie i kan læse for jeres børn, mens i venter på juleaften.

Historien består af 3 små fortællinger, hvor det gælder om at finde fejlen. Husk at holde en lille pause imellem historierne, og se om I kan gætte fejlen før i fortsætter.

Jeg har ikke læst korrektur på historierne, men jeg håber i kan leve med det...

God Jul
Bjarne



Nissefars Julehistorier

Langt ude i skoven boede en lille Nissefamilie. De boede i en gammel hul træstup. Der var plads til dem alle, da Nisser er ret små. Nissemor hed Gyldenlok og nissefar hed Grumpe. De havde 4 frække nisse unger, der hed Grankogle, Æblekvist, Risle og lille Puk.

Hvert år fortalte nissefar historier for de små nisser. Lille Puk var ikke sikker på historierne var rigtige, selvom nissefar sagde det var noget han selv havde oplevet.

Prøv om du kan høre hvad der er galt med historierne.

Badeturen

Hver sommer elsekede nisserne at komme ud at bade. De fleste tror at nisser kun er fremme om vinteren, men det er ikke sandt. Skov nisser er fremme hele året. Men da nisser er gode til at gemme sig er det sjældent de store dumme mennesker opdager dem.
En dag da de sad nede ved søen, begyndte nissefar at fortælle en af hans mange historier.
"Da jeg var barn...", begyndte han, mens de 4 nissebørn satte sig godt til rette. Og så begyndte han at fortælle:

...da var vi også tit ude at bade. Vi boede ikke langt fra et vandløb. Vandet var altid koldt og friskt.
Der var en lille bugtning i vandløbet hvor der var dannet en lille sandet strand, som var perfekt til at bade. Vandet var lavt og klart.
Nogle dage kunne man se fiskene svømme, men når vi alle sprang i vandet og plaskede højt, så svømmede de hurtigt væk.
Vi havde bygget en lille bade bro ved stranden. Ikke en tydelig en, for menneskene skulle ikke opdage den.
Den dag jeg vil fortælle om, var den dag min lillesøster var ved at drukne.

Nissebørnene vidste godt at nissefar havde en lillesøster som hed Pylle. Nogle gange kom hun på besøg - men de havde ikke hørt historien om dengang hun var ved at drukne. Nissefar fortsatte:

Pylle var svømmet et godt stykke ud i åen. Pludselig fik strømmen fat i hende og hun blev trukket med. Vi vidste godt det kunne være farligt at svømme for langt ud, og lidt længere nede af åen var der nogle farlige strømhvivler som det kunne være farligt at komme ned til.
Jeg sprang hurtigt hen til vores badebro
- fortalte nissefar - for der havde vi vores lille båd fortøjret. Båden var et stort gammelt blad, som vi havde foldet op så det kunne sejle på vandet. Vi havde også en lang pind som kunne bruges til at skubbe båden frem gennem vandet.
Jeg bandt fortøjringen op og skubbede hurtigt båden fra bådebroen, mens jeg styrede den mod Pylle.
Hun plaskede og kaldte højt. Det var tydeligt hun var ved at være bange. Hun var allerede drevet halvvejs ned af åen til strømhvivlerne.

Nissebørnene gøs. Det var godt det var en dejlig solskinsdag og de selv boede ved en sø. Tænk hvis de havde boet ved en å med farlige strømhvivler. Nissefar fortsatte:

Jeg stagede hurtigt båden af sted. Da vi var meget tæt på strømhvivlerne nåede jeg hend til Pylle. Hun var ved at være træt, men havde lige kræfter nok til at klatre op i båden.
Selvom det kun var et stort blad kunne den sagten rumme os begge. Vi havde engang prøvet at sidde 4 i båden på en gang, så der var plads nok.
Men nu opdagede vi, at vi var på vej ind i strømhvivlerne. Åen fossede af sted og båden begyndte at snurrede rundt. Pylle satte sig ud i spidsen og prøvede at ro med armene, mens jeg stod i bagenden og prøvede at styre med pinden.
Det var meget farligt, og vi ville sikkert få skældud når vi kom hjem.
Afsted gik det. Vandet pladskede og der kom små skumsprøjt. Vi blev ret våde, men heldigvis klarede båden det. Jeg tror ikke det var gået så godt hvis vi havde været 4 i båden, men Pylle og jeg vejede ikke så meget, så vandet kom ikke ind over kanterne.
Da vi var kommet ned igennem strømhvivlerne blev vandet roligere. Jeg havde reddet Pylle. Jeg er sikker på hun ikke havde haft kræfter til at svømme ned gennem strømhvivlerne.
Vi hvilede os lidt før vi roede ind til bådebroen igen. Vi var fortsat ret våde, men heldigvis havde vi fortsat nogle stykker stof liggende ved stranden til at tørre os i.
Vi fortøjrede båden, tørrede os og gik hjemad. På vejen hjem aftalte vi at vi ikke ville sige noget til min mor og far, så vi ikke fik skældud. At vi forsat var lidt våde, selvom vi havde tørret os, skyldes jo bare at vi havde været ude at bade.
Sådan gik det til at jeg reddede min lillesøster fra at drukne
- sluttede nissefar af.

Lille Puk tænkte sig godt om. Der var noget i nissefars historie der ikke var helt rigtigt, men hun kunne ikke helt finde ud af hvad. Kan du?

--- O ---

Om aftenen sad nissefamilien i stuen og hyggede sig. De fik æblesaft. Æblesaft var noget at det bedste nisserne kunne få.

Puk sad stadig og tænkte over hvad der var galt med nissefars historie. Har du fundet ud af hvad det var?

Så kom hun på det. Hvordan kunne nissefar lægge båden til badebroen hvis de var sejlet ned gennem strømhvivlerne?

Puk skulle lige til at spørge, da nissefar begyndte på en ny historie.

Æblesaft

Som fortalt elskede nisserne æblesaft. Så nissefar begyndte at fortælle. "Da jeg var barn..." - begyndte han, og fortsatte:

...da elskede vi også æblesaft. Hvert efterår samlede vi æbler og pressed æblesaft så vi kunne fylde flere tønder. Så havde vi nok til hele vinteren.
Pylle og jeg konkurerede altid i hvem der kunne samle flest æbler. Vi kunne selvfølgelig ikke klatre op i træerne, og plukke dem, det var vi for små til, men alle de æbler der var faldet ned kunne vi tage. Det var derfor vi altid lavede æblesaft om efteråret.
Den dag skulle jeg rydde op på mit værelse. Så jeg kom lidt sent ud til æble jagten. Pylle havde allerede samlet en bunke æbler. Æv, tænkte jeg, i dag finder hun nok flere end jeg.
Så jeg tog en spand og gik en tur. Jeg tænkte at hvis jeg gik et stykke væk kunne det være jeg fandt et godt æble træ.
Jeg fandt en lille dyresti, som gik i ud mod kanten af skoven. Jeg vidste at æble træerne ofte stod i kanten, for der var der mere sol.
Da jeg kom til kanten af skoven kunne jeg se ud over engen. Græsset var fint højt, så jeg kunne gemme mig hvis der kom nogle mennesker. Så jeg sneg mig et stykke ud på engen, så jeg kunne se tilbage på skoven. Og ganske rigtigt. Der, ikke så langt fra stien stod et stort æbletræ med masser af æbler. Jeg tænkte, at hvis der var så mange æbler på træet, så var der sikkert også mange der var faldet ned under det.
Jeg gik forsigtigt over til træet.
Aldrig havde jeg set så mange æbler. Jeg fyldte spanden helt op. Der var næsten flere end jeg kunne tælle.
Som I nok kan gætte, så vandt jeg også den dag. Pylle havde samlet en fin bunke, men jeg kom med en hel spand fyldt med æbler.
Og ikke nok med det. De næste par dage vandt jeg også, for der var æbler nok. Hver dag sneg jeg mig afsted til mit hemmelige æbletræ og kom tilbage med en fyldt spand.
Min far passede æblepressen i mens. Det år havde vi masser af æblesaft. Vi fik lavet så meget at vi kunne fylde det på flasker og forære det væk til familie, venner og bekendte - og der var stadig rigeligt til os selv.

Nissefar tog en stor slurk af sin kop med æblesaft. Imens sad lille Puk og tænkte. Der var vist noget galt med historien - men hun kunne ikke komme på hvad det var. Kan du?

--- O ---

Næste dag vågnede lille Puk tidligt. Det var nemlig hendes fødselsdag. Hun blev liggende stille i sin seng, mens hun ventede på de andre ville komme ind på hendes værelse og synge fødselsdags sang.
Nisser kan blive meget gamle. Nissefar var næsten 600 år gammel. Lille Puk var kun 66 år, så hun var kun en lille nisse.
Mens hun lå stille i sin seng, tænkte hun på æble historien. Fandt du fejlen?
Pludselig kom lille Puk i tanke om hvad der var galt. Har du fundet ud af det? Lille Puk sad og tænkte på nissefar og en spand med æbler. Men en spand med flere æbler en man kan tælle kan en Nisse jo ikke bære. Selv kunne lille Puk kun bære et enkelt æble. Nisser er jo små og æbler er jo store. Selv hvis det var små æbler kunne en nissespand højest indeholde 2-3 stykker.
Lille Puk skulle lige til at kalde på Nissefar og spørge, da alle nisserne kom ind og begyndte at synge.
Snart sad de ved morgenbordet og lille Puk fik fødselsdagsgaver.

Da hun havde pakket gaverne ud, sagde nissefar "Da jeg var barn..." - og de vidste alle at nu kom der en historie.

Julegaven

Og nissefar fortalte:

...dengang jeg var lille fandt jeg engang en menneske gave. Det var ved juletid og vi var på tur ude i skoven.
Det havde sneet, men alle nisser elsker jo jul og sne.
I udkandten af skoven lå en gammel bondegård. Det år var der jul på bondegårdet. Familien kom fra nær og fjern for at samles på gården.
Vi plejede at snige os hend til gården om natten og spise den rissengrød som de satte op på loftet. De troede sikkert at det var katten der spidste den, men vi var hurtige og et par snebolde kunne nemt holde katten væk.
Vi havde selvfølgelig æblesaft med. Så sad vi der og spiste risengrød og drak æblesaft. En tallerken med rissengrød, var som en stor skål for os nisser, så der var selvfølgelig rissengrød nok.
På vej hjem en aften så vi en kane komme hend af vejen. Det var familien der var på vej. Dengang brugte man ikke biler, men havde kaner der blev trukket af heste til at komme frem. De sad nogle stykker på kanen og de havde julegaver med.
Vi gemte os selvfølgelig i buskene, så menneskene ikke så os. Menneskene havde lidt travlt. Det var blevet sent og de var sikkert forsinket. Dagen efter var det jul, så de skulle sikkert skynde sig, så børnene kunne få sovet og være udhvilede juleaften. Der var sikkert allerede redt op til dem på gården. Vi talte 3 børn i kanen.
Netop som den kom forbi os lavede den et lille bump. Der var en gren under sneen som den havde ramt. En af julegaverne røg ud af slæden og ned på vejen, lige ud for vores skjulested.
Vi blev i skjulestedet. Tænk nu hvis de kom tilbage efter pakken. Men de kom ikke. Da vi havde stået et godt stykke tid, besluttede vi os for at fortsætte.
Med et fik jeg en ide. Skulle vi ikke se hvad der var i pakken? Det kunne være jule slik! Eller kager!
Min mor og far sagde at menneskegaver ikke var noget for os nisser. Men jeg gentog: "Slik eller kager!"
Lille Puk begyndte at se lækkesulten ud. Min far så på min mor, og de smilede opgivende til hinanden. De kunne godt regne ud at det kunne blive en lang aften hvis de ikke, i det mindste, undersøgte hvad der var i pakken. Jeg tror nu også at min far godt kunne tænke sig en julekage.
Vi gik hend til pakken. Menneskene var ingen steder at se. Så trak vi pakken ind i vores skjulested. Både jeg og min far måtte trække i båndet for at få den store pakke ind i skjul.
Jeg mærkede på pakken. Den føltes blød.
Øv tænkte jeg. Bløde pakker. Jeg kunne se på min far at han tænkte det samme. Vi åbnede forsigtigt papiret, så vi kunne se ind i pakken.
Det var en strik sweater.
Øv tænkte jeg. Ingen slik eller kage.
Der var sikkert en som skulle have en stor ulden, strikket sweater i julegave, men nu havde vi fået den.
Men hvad skal nogle små nisser med en stor strikket sweater?
Heldigvis var far smart. Han tog sin kniv og skar store stykker ud af strik sweateren.
Snart havde vi en bunke stof. Der var både til senge betræk, eller stykker vi den efterfølgende sommer kunne bruge som håndklæder, når vi skulle ud at bade. Der var også små stykker, som vi kunne bruge som lomme tørklæder.
Far skar også et stykke som mor kunne bruge som sjal. Og til lille Puk og jeg, skar han halstørklæder.
Snart var der ikke meget striksweater tilbage. Vi slæbte alt det vi kunne bære hjem til nisse hulen.
Så det år blev en varm jul for os
- sluttede nissefar af med at fortælle.

Lille Puk sad og tænkte lidt. Det var noget i historien som ikke stemte. Men hvad? Kan du regne det ud?

--- O ---

Der gik noget tid. Lille Puk legede med sine fødselsdags gaver hele formiddagen.

Da de havde spist frokost og var midt i eftermiddags legen, kom lille Puk i tanke om hvad der var galt med nissefars historie.
Har du regnet det ud?
Denne gang var det ikke så nemt som der første historier. Men lille Puk sad og tænkte på den store sweater.
Du har regnet det ud, ik?
Hvad sker der når man skærer en sweater i små stykker? Så glider trådene fra hinanden. Måske hvis man laver store stykker, men et nisse lomme tørklæde - det kan vist ikke lade sig gøre.
Lille Puk skulle lige til at kalde på nissefar for at spørge, da nissemor kaldte ude fra køkkendet: "Nu er er fødselsdagslagkage".
Lille Puk elskede fødselsdags lagkage, og snart sad hun med kage i hele hovedet og glemte alt om sweater og julegaver.

Men du har vel ikke glemt dine julegaver, har du?

Glædelig jul.

Contact